Medlem Peter Svensen er undsluppet koret og har ikke været set siden sommeren 2025. Flugten menes at være sket planlagt og med en vis grad af kreativitet. Ifølge foreløbige efterretninger forlod Peter øveren ved hjælp af:
- et guldaldermaleri af en trope-ø
- et knokeljern (oprindelse ukendt)
- samt to (2) brune kongepudler, hvis rolle endnu ikke er fuldt belyst
Peter blev sidst observeret iført:
- julemandsskæg (muligvis påklistret)
- Nørrebro-naturvinstjenerhue
- samt et blik, der sagde “jeg vender ikke tilbage i pausen”
Der er endvidere uverificerede meldinger om en guldtand i undermunden, som muligvis blinker i scenelys eller ved omtale af naturvin. Et særligt nedsat eftersøgningsudvalg arbejder intensivt på sagen. Indtil videre uden held. Primært fordi ingen helt ved, hvor de skal lede. Eventuelle oplysninger, som kan føre til pågribelse, genindmeldelse eller blot en forklaring, bedes rettet til: formanden@rymandskor.dk
Ledelsen understreger, at Peter ikke er i problemer.
